Julevejret holdt heste i stalden.

Morsø Folkeblad Mandag d. 1 december 1997

Julemanden trodsede i går julevejret, som gik over regn, slud og rusk, ved at stige på hestevognen i præstegårdshaven i Solbjerg for at følge med omkring 30 ryttere fra Stald Ronda i Solbjerg, Juleoptoget gik over Øster Jølby til Erslev, hvor juletræet blev tændt på den gamle skole. Optoget kunne være blevet dobbelt så langt, men vejret holdt mange ryttere i stalden. Til gengæld blev optoget fulgt af mange tilskuere.

Juleryttere trodsede slud.

For tredje år gennemførte Stald Ronda, som drives af Mona Hansen, et juleoptog med udgangspunkt i præstegårdshaven i Solbjerg. Optoget førtes an af julemanden på hestevogn, og efter ham fulgte omkring 30 ryttere. Det dobbelte antal meldte til, men det halve faldt fra på grund af regn og slud. Til gengæld fulgte mange interesserede optoget og kørte med på ruten, der førte optoget til Øster Jølby og videre til Erslev gamle skole, hvor juletræet blev tændt.